Hvordan leverer jeg
Når du har vundet en auktion skal du i første omgang underskrive kontrakten med varmeværket. Kontrakten er den, der ligger til grund for auktionen, og som du har set på auktionssiden under fanen ”kontakter og andre betingelser”.
Underskriften laves elektronisk og du underskriver med dit NEM-Id. Du modtager en mail med link til underskriften fra Biomass Auctions. Når kontrakten er på plads bliver du kontaktet af varmeværket for nærmere aftale om plan for levering.
Auktionerne afsluttes som oftest min. 2 uger inden leveringsstart. Det betyder at du har tid til at få aftaler på plads med både varmeværk, flishugger og vognmand.
Hvis du selv står for transporten, skal du i god tid sørge for, at der laves de nødvendige forberedelser herunder at få lavet vejekort m.v. Disse forhold er beskrevet under specifikationen på den enkelte auktion og/eller i kontrakten.
Hvis der opstår problemer på varmeværket med at aftage den aftalte mængde flis, f.eks. ved nedbrud eller lavt forbrug, er det beskrevet i kontrakten og/eller specifikationen hvordan dette eventuelt løses.
Du kan også læse mere om fordelene ved salg via Biomass Auctions her: Link til Faktaark – Leverandør.